The 2010 International Experimental Media Congress: At 23rd Images Festival, Toronto
The 2010 International Experimental Media Congress April 7 – 11, 2010 The 2010 International Experimental Media Congress coincides with the closing days of the 23rd Images Festival. The first Congress since the storied 1989 Toronto Experimental Film Congress, this gathering will promote ongoing international conversations and provide platforms for creative discussions about the burning issues related to experimental media production, exhibition, dissemination, criticism, pedagogy and reception.
Yamaguchi Center for Arts and Media: Seiko Mikami
YCAM [Yamaguchi Center for Arts and Media] 20 March – 6 June 2010 Seiko Mikami creates precise depictions of the gradually transforming relationship between information technology and sensory perception in artworks focusing from unique perspectives on the human body and its forms of existence. This retrospective overview of her activities is a large-scale solo exhibition centering around a new installation piece (commissioned by and created at YCAM), shown here along with two related new works.
Henie Onstad Art Centre: The Anarchy of Silence - John Cage
John Cage, composing Sonatas and Interludes 1947
Courtesy of John Cage Trust
Henie Onstad Art Centre 25 February – 30 May 2010 John Cage (1912-1992) defined a radical practice of "experimental" composition that not only changed the course of modern music and dance but defined a new conceptual horizon for artistic practice in the late-20th century. Illuminating the relevance of Cage's contribution to contemporary art, Henie Onstad Art Centre presents the most extensive exhibition to be devoted to the artist since his death, and the first to focus on the historicization of the composer's oeuvre and its impact.
Comité van Roosendaal: Institutional Attitudes
Comité van Roosendaal 24 – 25 April 2010 Institutional Attitudes looks at a founding premise of the Comité van Roosendaal: the shared conviction that contemporary art institutions may be an important voice in society. Within this premise, key questions include: What kind of contemporary society must be envisioned, given the recent economic crisis and the ecological state of emergency?
Zwei Fernsehtipps zum Wochenende
- Hitlers Berlin: Die Baupläne zur "Welthauptstadt Germania"
Cities of the Underworld: Hitler´s Underground Lair
Det nordiske oppgjøret av Matthias Hvass Borello
Ny nordisk posisjon?, seminar
Supermarket, Kulturhuset, Sergels Torg, Stockholm
Søndag 21. februar 2010
!Ny nordisk position? under Supermarket i Stockholm.
Året er 1986. I det nordiske kunsttidsskrift Siksi skriver den norske kunstner Jan Groth: «Mine forudsætninger er nordiske, en blanding af det dramatiske og lyriske, det monumentale og intime, det er en komprimering af følelsen.»
Denne romantiske og senmodernistiske tilgang til det nordiske skulle senere blive afmonteret i den postmoderne samtidskunst, og ti år senere i samme tidsskrift skriver den svenske kurator, kritiker og daværende redaktør for Siksi, John Peter Nilsson, således om tidsskriftets identitet som nordisk kunstplatform:
«Det er et mobilt tidsskrift, nomadisk, Siksi repræsenterer verden i et nordisk perspektiv, men også Det nordiske i et verdens-perspektiv. Efter kommunismens kollaps, har de nordiske lande fundet nye naboer og måske er det nu på tide at dekonstruere tanken om en nordisk identitet.»
Det er dette generelle opgør, der indleder debatten under Supermarket i Stockholm i år, hvor det nordiske er til fornyet diskussion. For hvilken betydning har det nordiske overhovedet idag, og har det stadig en rolle at spille som platform? Mikkel Bogh, rektor ved Det Kongelige Danske Kunstakademi i København, Stina Högkvist, kurator for Momentum-biennalen i Oslo og John Peter Nilsson, kritiker og redaktør for de tidligere nordiske tidsskrifter NU og Siksi ser både tilbage og lidt frem i et forsøg på at redefinere et nordisk perspektiv.
Samtidskunsten fødes – det nordiske ofresMen først lidt om opgøret. Jonas Ekeberg, redaktør for nettidsskriftet Kunstkritikk forklarer det således:
«Opgøret med det nordiske peger på en generel styrkning af kunstscenen i 90erne, hvor en fuldt moden nordisk samtidskunstscene fødes. Fokusset er her på internationaliseringen, hvilket de nordiske institutioner, der etableres i den tid, også er eksempler på,» indleder han. Sammen med Siksi var institutioner som Nifca (Nordic Institute for Contemporary Art) og IASPIS (International Artists Studio Program In Sweden) i følge ham eksempler på denne internationale vending, hvor institutionerne agerer springbræt for den nordiske kunsts adoption til den internationale kunstscene.
Det nordiske er i dag er altså en afryddet grund, en tom byggeplads, en platform uden indhold – et begreb der for kunstens vedkommende er modent til redefinering.
Norden og verden!>bilde 138881![John Peter Nilsson. Foto: Jan Falk Borup]John Peter Nilsson var en væsentlig del af disse processer fra starten af, og har derfor funderet en del gennem årene over det «det nordiske» som begreb.
«Som redaktør af Siksi – The Nordic Art Review i slutningen af 90erne var jeg meget i tvivl. «Det nordiske»? Hvad skulle vi med det i en tid, hvor alle tog til New York og skulle være en del af den internationale familie.»
Men ifølge Nilsson bibringer internationaliseringen og opløsningen af den nationale forankring også en tomhed. Men én af reaktionerne var netop en retur til det nationale og identiteten, men denne gang i kritisk form i en «transavantgardisme».
«Det blev en åbning også for at søge ny mening via Det nordiske, at behandle det regionale i dialog med omverdenen. Kunstnere som finske Esko Männiko behandler for eksempel i den tid mennesket, ensomheden, rodløsheden, melankolien i nærmest karikeret form,» forklarer Nilsson.
Som redaktør af Siksi var ambitionen at skabe dialog mellem aktørerne på kunstcenen nord for Berlin, men også at etablere en faglig dialog med resten af verdenen.
Nordisk modsvar«Men der skete det i 90erne, også da vi lancerede NU: The Nordic Art Review i 1999, at de fleste kunstnere slet ikke var interesseret i at blive betegnet som svenske eller nordiske.»
«Men for mig er det altså stadig vigtigt, at man kan se eller erfare, hvor en kunstner udtaler sig fra, også selvom McDonalds findes overalt i verden. Min kritiske dialog med kunsten handler netop om at undvige en global anonymitet, og der findes jo en problemstilling ved siden af naturen og de nordiske klichéer, der peger på de politiske og ideologiske dimensioner, som jeg synes er interessante og vigtige i en nordisk sammenhæng. Især som modkraft til de politiske motivationer omkring kulturarv, indvandrerpolitik og lignende hyperrationaliserede og indskrænkende tendenser, hvor vi som nordiske lande fremhæver vor unicitet; den mørke og fortiede side af det nordiske. »
Det ikke-nordiske mirakel!>bilde 138882![Anders Olofsson, Mikkel Bogh. Foto: Jan Falk Borup]Mikkel Bogh, rektor ved Det Kongelige Danske Kunstakademi i København, nikker genkendende til den udvikling John Peter Nilsson beskriver.
«_Det nordiske mirakel_ (Hans Ulrich Obrists term fra 1998) handlede egentlig om en nordisk kunstscene som viste sig ikke at være baseret på noget særligt nordisk. Det var den nordiske kunsts internationale debut som eksportvare. Og således sejrede det nordiske sig selv ihjel,» understreger han.
Det nordiske var således ikke nordisk, og den tendens har vi kun set forstærket siden da. «I løbet af 00erne har der været nordisk tomhed uden nogen generationsmæssig sammenhæng, samtidig med at kunstnerne har været mindst lige så interessante og markante som i 80erne og 90erne. Vi kan blot konstatere, at der er tale om en anden form for orientering i dag. Det er en anden form for kunstscene man i det hele taget træder ud på. Siden 90erne har mange af de danske kunstnere i det hele taget modarbejdet en særlig tilknytning til det nordiske. Det var en global sammenhæng man arbejdede i, og kunstnernes baser var fordelt imellem flere lande og primært uden for Danmark,» forklarer Bogh.
En styrket debatHan vender også blikket mod noget så lavpraktisk som boligpriser. Realiteten er at 20 af de nuværende studerende på akademiet i København er bosiddende i Berlin og pendler mellem de to byer, fordi de ikke har råd til at bo i København. Noget, der er med til at svække en kunstscenes intensive miljø markant.
«Man kan tro, at jeg mener, at en ny nordisk position ikke er mulig og sprængt i globaliseringens navn. Det mener jeg sådan set også vi kan aflæse tendenser på, uden at vi behøver at lægge noget negativt i det. Jeg vil dog også mene, at det nordiske kan eksistere som en stærk samarbejdsplatform, også fordi vi har en stærk tradition for gode institutioner, en kvalificeret diskurs og diskussion om samtidskunst. Det er her, jeg kan se, at også nettidsskrifterne har et potentiale. Ikke et udfoldet potentiale dog, da det der tegner en kvalificeret diskurs er en stærk kritisk praksis, som må gøre op med den paradoksale berøringsangst og rygklapperi, som har præget kunstkritikken gennem de sidste 10-15 år,» lyder den endelige opfordring fra Bogh.
Det nordiske savn!>bilde 138876![Stina Högkvist. Foto: Jan Falk Borup]For Stina Högkvist, kurator for Momentum-biennalen i Oslo, og en af de mange kunstfaglige svenskere, der arbejder i Norge, er det nordiske idag både et problem og en mangel. Et problem, fordi det nordiske i sin natur kan virke ekskluderende og hurtigt kan få karakter af en national ideologi med reference til en unik natur og poesi. En mangel, fordi orienteringen om og mellem de nordiske lande er med til at øge kendskabet til de kunstneriske naboer og styrke Nordens position i en international sammenhæng.
Derfor var det også en tiltrængt begivenhed for Högkvist, da det nordiske kunsttidsskrift NU udkom i 1999.
«Med NU blev det regionale løftet op på et internationalt niveau, og når det nordiske kontekstualiseredes, fik man en forståelse for nabolandenes kunstscener. Jeg vil endda påstå, at med NU fik den nordiske kunstscene ny selvtillid. Pludselig blev vi klar over at kunstscenen havde et indhold, som var værd at lancere,« forklarer Högkvist om den tid. Senere skulle hun få det udfordrende hverv at kuratere Momentum i Oslo i 2009 – en biennale for nordisk samtidskunst sammen med Lina Dzuverovic.
I fortidens nordiske spor«Vi ville gå imod den internationale, globale trend og skabe noget så utrendigt som en nordisk biennale. Vi var ikke på jagt efter den nordiske identitet. Det var gjort så mange gange før og vi ville ikke fortsætte i samme optrampede spor. Det var snarere et forsøg på en geografisk kortlægning af de forskellige nordiske kunstscener,» forklarer Högkvist. Men tiltrods for at der ikke var tale om nordisk tematisk udstilling, var det netop dette kritikerne søgte.
«De behøvede noget at kategorisere efter, og når det nordiske skulle klassificeres skete det gennem den traditionelle naturmystik. At flere af værkerne indeholdte dyr og natur så de fleste som et nordisk træk. Mystikken var den anden tendens, som de drog frem. Om dette var en del af en større international kunsttrend eller et genopstået nordisk fænomen var der ingen, der svarede på,» forklarer Högkvist. Hun mener også, at den søgen er helt misforstået set fra kunstnernes side. Det var netop denne eksotiske regionalisering, som de nordiske kunstnere søgte væk fra i 90’erne.
«De vil ikke regionaliseras, men vise at de er på et ligeså højt kunstnerisk niveau som resten af kunstverdenen,» pointere hun.
Ingressbilde: Fra venstre: Mikkel Bogh, Stina Högkvist, John Peter Nilsson, Jonas Ekeberg og Anders Olofsson. Foto: Jan Falk Borup.
Åbent brev til Kronprinseparret
18. mar. 2010 [Debatpanel] Kunsthistoriker, Anne Sofie Ejersbo, stiller i dette åbne brev til Kronprinseparret spørgsmålstegn ved kønsbalancen og habiliteten i udvælgelsen af kunstnerne til udsmykningen af Frederik den 8.'s Palæ. Læs mere
Forår uden knopper
18. mar. 2010 [Anmeldelse] Forårsudstillingen 2010 har professionaliseret sig langt væk fra sin legitimitet som kunstbegivenhed for vækstlaget og ender med at hylde det sikre. Læs mere
Fremmed i Ringsted
18. mar. 2010 [Billedserie] Ringstedgalleriet viser udstilling om det at være fremmed Læs mere
Museum of Contemporary Art, Denver: Eric and Heather ChanSchatz: 10,483,200 Minutes
Eric and Heather ChanSchatz
Monochromes (SCU.0020), 2009
MCA Denver January 29 – May 23, 2010 New York-based conceptual artists Eric and Heather ChanSchatz present paintings, sculptures, works on paper, and books, which inhabit the architecture and psychology of the social condition. Resulting from their engagement with individuals, communities and institutions, ChanSchatz have created artworks that explore communal relationships, structures of individuality, and the mapping of socio-political networks.
Kunst- und Ausstellungshalle der Bundesrepublik Deutschland: Curious?
Lucy McKenzie
Deathwatch
(Detail), 2004, Sammlung Goetz
Photo: Wilfried Petzi, München
Kunst- und Ausstellungshalle der Bundesrepublik Deutschland 29 January – 2 May 2010 For the first time since its inauguration in 1992, the Art and Exhibition Hall of the Federal Republic of Germany is honouring the commitment of private collectors with a major exhibition presenting a selection of 145 works by 57 artists from 15 private collections in Germany, France and Switzerland.
Ursula Blickle Foundation: Julika Rudelius – Soft Intrusion
Julika Rudelius
Dressage, 2010
Video still
Ursula Blickle Foundation 21 March – 25 April 2010 Julika Rudelius (b. 1968, Cologne) addresses a broad field of complex themes in her videos and photographs, ranging from structures of social power and prejudices to role clichés, identity, and cultural hegemony. Rudelius sees art as a form of social expression, as a communicative tool for drawing attention to seemingly trivial observations of everyday life, revealing at the same time their complex social characteristics.
Fondazione Sandretto Re Rebaudengo: 21x21. 21 artists for the 21st century
Giuseppe Gabellone
Senza titolo, 2009
C-print (detail)
Courtesy the artist and Studio Guenzani, Milano
Fondazione Sandretto Re Rebaudengo 25 March – 31 August 2010 On occasion of the celebrations for leading Italian organization Confindustria's 100th anniversary, Confindustria and the Unione Industriale di Torino present 21x21. 21 artists for the 21st century, a group exhibition of young Italian artists devised and organised by the Fondazione Sandretto Re Rebaudengo, which will run at their Turin centre for contemporary art from 25 March to 31 August 2010.
Spurensuche am Mehringplatz - Der Kunstwelt Berlin e.V.
Kunst i et konfliktfyldt felt
17. mar. 2010 [Anmeldelse] Udstillingen Early Years stiller skarpt på kunstinstitutionens rolle i nutidens aktuelle byudvikling. Den vellykkede og ambitiøst udtænkte udstilling lægger op til en tankevækkende diskussion af emnet, men glemmer paradoksalt nok at reflektere kritisk over sin egen rolle i selv samme udvikling. Læs mere
Galleri Profilen åbner i nye rammer
Stem på dit yndlingsværk fra Forårsudstillingen
OPERE/works: Festival of Contemporary art
OPERE/works 21 – 23 May 2010 From 21 to 23 May 2010, the third edition of the festival of Contemporary art will take place in Faenza. It is the top international event dedicated to reflection and debate regarding contemporary art. The project is run by goodwill, and was created and founded by Alberto Masacci and Pier Luigi Sacco, with the scientific direction of Carlos Basualdo, Pier Luigi Sacco and Angela Vettese.
Fundació Joan Miró: Murals
Fundació Joan Miró 19 February – 6 June 2010 The Joan Miró Foundation presents Murals, an exhibition curated by Martina Millà, head of Projects and Programming at the Foundation. The show offers an overview of the revival of wall painting today and of the great variety to be found in this field.
Musée cantonal des Beaux-Arts / Lausanne: Nalini Malani
Nalini Malani
Splitting the Other (Panel 14), 2006-07
Acrylic, ink, enamel on acrylic sheet
203.5 cm x 103.5 cm
Musée cantonal des Beaux-Arts / Lausanne 19 March – 6 June 2010 Nalini Malani is one of the most influential contemporary artists from India. She was born in what is now Pakistan. During Partition in 1947 her family was displaced from Karachi to Bombay, where she still lives. Since the 1970s, Malani has displayed her emphatically feminine stance there, in a country torn between the effects of colonialism and the idealism of a Third World social democracy, as well as being seized by the political and economic changes brought about by rapid globalisation.
_0.png?1263556816 "Českých center"){kind=logo}
